Aftalegrundlag mellem bygherre ( dig / kunden ) og entreprenør ( os / udførende virksomhed )
Enhver aftale indgået mellem bygherre( dig ) og entreprenør( os ) er hvor andet ikke er nævnt nedenfor, i fremsendte tilbud eller i forudgående korrespondance ( mundtlig eller skriftlig, elektroniske og i papirform ) omfattet af AB forbruger.
AB forbruger er en standardaftale udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Byggeri, Tekniq, Forbrugerrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den kan downloades her : AB forbruger
Aftalegrundlaget – fravigelser, uddybninger og tilføjelser.
Aftalegrundlaget er som gengivet her med nævnte tilføjelser og ændringer og der udarbejdes som udgangspunkt ikke yderligere aftale/kontrakt. Ved tilbud tages yderligere udgangspunkt i tilbud. Tilbud er bindende efter bygherres accept af fremsendt tilbud og efter entreprenørs afsendelse af ordrebekræftelse.
Både tilbud og ordrebekræftelse vil normalt være afgivet direkte i e-mail korrespondance.
Ansvar for materialer
Materialer er ikke dækket af vores ansvarsforsikring, og når materialerne er leveret ved bygherres adresse eller på lokation aftalt med bygherre, overgår ansvaret for leverede materialer til bygherre. Bygherre opfordres til at afklare evt. forsikringsforhold med eget forsikringsselskab.
Arbejdets udførelse
Arbejdet udføres hvor andet ikke er aftalt og i henhold til AB forbruger inden for rimelig tid.
Sker der forsinkelse grundet forhold entreprenøren ( os ) ikke har indflydelse på eller kan stilles ansvarlige for, kan arbejdet forsinkes væsentligt. Dette med udgangspunkt i at vi som lille entreprenør skatter at overholde og er bundet op af andre arbejder/aftaler der er planlagt i forlængelse eller ind imellem bygherres( din ).
Ved midlertidige afbrydelser forbeholdes ret til at afregne foreløbigt udført delentreprise.
Arbejdet udføres normalt i hverdage og normalt planlægges arbejdets udførelse til at ske fortløbende fra start til aflevering uden større afbrydelser. Dog er der ofte og specielt ved lidt større entrepriser afbrydelser og dage hvor der ikke arbejdes på lokationen. Vi er en mindre entreprisevirksomhed og der kan være brug for planlægning på kontoret, indkøb af materialer, revidering af arbejdstegninger eller personlige aftaler ligesom vejr og vind har noget at sige. Disse afbrydelser er til dels indkalkuleret i planlægning og en evt. skønnet afleveringsdato.
Entreprenør forbeholder sig ret til at udføre entreprisen i andre tidsrum end sædvanlig arbejdstid – f.eks. weekender og tidlig aften, tidlig morgen.
Tolerancer
Tolerancekrav følger hvor andet ikke er specifikt aftalt DI Byggeris LT standard der kan findes her tolerancer træterrasser. Afsætning sker som kædemål og der anvendes stålbånd også til mål over 30m. Bygherre anviser hvor andet ikke er aftalt nulpunkt.
Materialeoverskud
Vi som entreprenør bestiller oftest flere materialer end hvad forventes brugt, ud fra devisen – hellere for meget end for lidt. Overskudsmaterialer kan oftest refunderes hos entreprenørs leverandør eller bruges ved anden entreprise. Dette forhold er medtaget i tilbudsprisen og overskudsmateriale, afskæringer m.v. tilbagegår til entreprenør.
Opmåling til af underleverandør/3. part leverede delelementer
Entreprenør kan når et ansvar herfor ikke er specifikt aftalt aldrig gøres ansvarlig for opmåling i forbindelse med bestilling/levering af produkter ( døre, vinduer etc. ) bestilt fra entreprenørs eller bygherres/kundes leverandør eller 3. part. Ønsker bestiller/kunden/bygherre opmåling med entreprenørs ansvar, er det en betingelse at entreprenør er både bestillende part og forestår alt arbejde ved forberedelse og selve monteringen af de bestilte varer. Herudover tillægges i bestillingspris udover normal materialeavance yderligere ansvarsgebyr ( om andet ikke er aftalt 50% af delentreprisens pris ). Andet kan specifikt aftales og kunden opfordres hvis ønsket herom til skriftligt at udbede sig specifikationer/tegningsmateriale til egengodkendelse.
Entreprenør har altid udbedringsret også ved fejlleveringer fra 3. part.
Arbejdsafregning, kørsel og timetarif
Vi lever af vores tid. Alt arbejde faktureres hvor andet ikke er aftalt pr. påbegyndt time og i henhold vores gældende timetarif. Hertil kommer kørsel til fra kunden der faktureres i henhold til vores kørselssatser. Tidsforbrug i forbindelse med afhentning af materialer indgår i den samlede fakturering for udført arbejde. Kørte kilometer i forbindelse med afhentning af materialer i henhold til faktisk kørte kilometer.
Eksklusive moms er vores timetarif kr. 550,- ekskl. moms ( moms tillægges ). Kørsel til og fra lokationen for arbejdets udførelse faktureres i henhold til medgået tid efter vores normale timetarif pr. påbegyndte 30 minutter ( minimum 30 minutter. Ved mindre end 4 timers arbejde minimum 1 time ) + 5 kr. pr. kørt kilometer ( udgangspunkt + hjemvendelsespunkt Brede / Kgs. Lyngby ).
Kørsel og tidsforbrug hertil er ved faste tilbud medtaget i den samlede tilbudspris og faktureres ikke særskilt herudover.
Ved specifik aftale om møde vedr. tilbud uden andre arbejder indlagt sker mødet om ikke andet er aftalt uden udgifter for kunden.
Betalingsbetingelser
Afgivne tilbud er med forbehold for eventuelle omkostninger ved merarbejde og/eller øget materialeforbrug, der ikke ved tilbuddets afgivelse visuelt eller teknisk let kunne have været forudset og indregnet.
Materialeudgifter samt 50% af opgavens pris betales ved materialelevering/opgaveopstart. Ved længerevarende opgaver delfaktureres løbende. Slutbetaling ved aflevering.
Betalingsbetingelser er netto kontant. Der tages forbehold for tastefejl og øgede materiale- og arbejdsudgifter ved merarbejder og ved stigende markedspriser.
Er andet ikke angivet er opgivne priser eksklusiv moms og ab A-site Aps. byTvede Aps og Terrasse.nu er registrerede binavne til A-site Aps.